Om Unik Branding
Unik Branding er et kreativt værksted, hvor jeg, Katharina Kopranen, væver mange års bred erfaring inden for strategisk branding, grafisk design og markedsføring sammen, for at hjælpe din virksomhed med at få den opmærksomhed, den fortjener
Jeg tror på, at din virksomhed har noget helt særligt at byde på. Min mission er simpel – jeg hjælper dig, der er passioneret iværksættere eller mindre virksomhed med at tydeliggøre, hvad der gør netop dit produkt unikt, så du kan tiltrække de kunder, der virkelig værdsætter det høje niveau af kvalitet og omtanke, du lægger i dit arbejde. På den måde bidrager vi begge til en verden, hvor kunderne lettere træffer de rigtige valg og vælger produkter, de vil elske og bruge i mange år frem.
Dit brand skal ikke blot være smukt. Det skal gøre en forskel for din virksomhed og for dine kunder – ellers kan det være lige meget. Ved at lytte nøje til din historie og dine værdier, skaber jeg en strategi for dit brand og et visuelt univers, der præcist afspejler din virksomhed og dine produkter. Dit brand skal fortælle din historie, udstråle kvalitet og vække dine ideelle kunders opmærksomhed og lyst til at opleve mere.
Værdier, der mærkes i alt, jeg gør
Dedikation, grundighed og integritet er de værdier, der styrer mit arbejde hos Unik Branding. De fungerer som min GPS og sikrer, de absolut bedste resultater sammen med dig. Så uanset hvilken opgave jeg står overfor, holder jeg mig altid til disse værdier for at levere kvalitet og ægthed i vores samarbejde.
Dedikation: Hos mig får du en komplet tilgang til din virksomhed. Jeg tager mig tid til at sætte mig grundigt ind i din virksomhed, og forstår at se det unikke i din virksomhed og dit produkt – uden sammenligning med andre. Jeg stiller de rigtige spørgsmål, lytter og hjælper med at omsætte dine ambitioner til konkrete planer og værktøjer, så du når din virksomheds mål.
Grundighed: Mit arbejde bygger på en stor portion præcision, ordentlighed og grundlighed, hvor der er kælet for hver detalje. Jeg forsøger ikke at få dig til at passe ind i en bestemt identitet eller et æstetisk udtryk. Min fornemmeste opgave er at skabe en ramme, der passer din unikke identitet og udføre et smukt og godt stykke håndværk.
Integritet: Jeg stræber altid efter at levere ærlige og gennemtænkte løsninger. Jeg tror på, at et stærkt og autentisk brand kun kan skabes, når vi arbejder med åbenhed, respekt og en fælles forståelse af, hvad der gør din virksomhed speciel. Integritet handler for mig om at tage ansvar, være tro mod det, jeg lover, og altid sætte ægthed i første række – på en måde, der bygger tillid og skaber fantastiske resultater.
Lær mig at kende (den korte version)
Visuel storyteller & kreativ ildsjæl
Efter ti år som projektledende brand designer og grafiker nåede jeg til et vendepunkt. Jeg drømte om at skabe et arbejdsliv, hvor jeg havde hjertet med og kunne engagere mig dybt i de kunder og opgaver, der virkelig betyder noget for mig. Jeg længtes efter at være min egen bedste chef, få mere kreativ frihed og leve af min dybeste passion: at hjælpe mennesker, der brænder for produkter, der gør en forskel.
Fra jeg var barn, har jeg altid været en æstetiker og storyteller – jeg har skrevet historier, tegnet, indrettet og dekoreret. At skabe fortællinger og visuelle universer er en del af min identitet. Derfor føles det som en drøm, der går i opfyldelse, når jeg nu bruger mine kreative evner til at hjælpe andre med at fortælle historier gennem deres branding. Hver dag arbejder jeg for at gøre en forskel, og jeg brænder for at se mine kunder lykkes med deres visioner. For mig handler det ikke kun om målbare resultater – det handler om at skabe ægte forbindelser mellem dig og dine kunder, og skabe noget, der giver mening og værdi.
Privat bor jeg sammen med min mand og vores to dejlige piger i de naturskønne omgivelser midt på Sjælland. Vi er på en spændende rejse med at renovere vores drømmehus, hvor vi fylder hvert rum med personlig indretning og kreative self-made projekter. I hjertet af mit hjem har jeg indrettet mit skønne kontor – mit kreative værksted. Det er her jeg sidder, når jeg arbejder kreativt og har rådgivende sessioner med mine kunder.
Mine erfaringer
Gennem mine mere end 12 år som brand designer & grafiker har jeg:
Hjulpet en lang række selvstændige, små og mellemstore virksomheder med at forbedre deres forretnings- og markedsføringsstrategi.
Hjulpet en række brancheorganisationer med landsdækkende markedsføringskampagner.
Fungeret som ekstern branding- og markedsføringskonsulent for flere små og mellemstore virksomheder.
Designet et ocean af logoer, visuelle identiteter, emballage og salgsmaterialer.
Layoutet en lang række magasiner, kataloger, bøger, brochure mv.
Designet en lang række hjemmesider og flere apps.